Foredrag - LOF-Skolen

LOF-Skolen

Viden i bevægelse

Kær og kunsten

...

Tag med Peter Kær til sæsonens spændende kunstudstillinger på nogle af landets bedste museer.

***OBS*** Det er en rigtig god ide at melde sig på venteliste, hvis der ikke er flere ledige pladser, vi åbner et ekstra hold kl. 14.30 når der er 15 på venteliste.

Glyptoteket
Fransk Maleri

Manet, Degas, Monet, Cézanne, van Gogh, Gauguin… Glyptotekets samling af fransk malerkunst rummer værker af nogle af kunstens største skikkelser, ligesom den dækker en af de mest hæsblæsende epoker i kunstens historie. Med over 200 værker viser udstillingen den utæmmelige kunstneriske variation, der udspringer fra Frankrig i årene 1809-1950.
Udstillingsperiode: 19. marts 2017 – 31. december 2017.
___________________________________________________________________

Statens Museum for Kunst
Ufortalte Historier

I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien til USA dykker SMK ned i ufortalte historier fra kolonitiden i Vestindien. Sammen med Det Kongelige Bibliotek og Malmö Universitets forskningsprojekt Living Archives stiller SMK skarpt på de ofte oversete historier om de sorte tjenestefolk og slaver, der arbejdede for danske familier på De Vestindiske Øer.
Udstillingsperiode: 5. maj 2017 – januar 2018.
___________________________________________________________________

Copenhagen Contemporary
Aktuel Samtidskunst

Internationalt center for nutidskunst og kulturelle oplevelser i København.
CC har til huse i en del af de tidligere papirhaller på Papirøen i Københavns inderhavn ved siden af Operaen og overfor Skuespilhuset og Nyhavn. Stedet er blevet berømmet for kompromisløse udstillinger med samtidskunstnere, der alle har fået stor international opmærksomhed.
Udstillingsperiode: Efteråret 2017.
___________________________________________________________________

Arken
My Music

Cirkus Europa - Michael Kvium

På Arken gennemgår vi efterårets to særudstillinger: My Music, med fokus på grænselandet mellem populærkultur, musik og kunst. Der bliver tryk på, når udstillingen My Music inddrager billeder, lyd, videoer, kunstnere og musikere som Lady Gaga, Candice Breitz, Elton John, Pipilotti Rist, Beck med flere.

Vi skal desuden se Michael Kvium med helt nye værker. Michael Kviums billeder af rå, karikerede skabninger fascinerer eller frastøder og er blevet en del af dansk kulturarv. I efteråret 2017 får ARKEN et mangeårigt ønske opfyldt: En stor Kvium udstilling med helt nye værker skabt til lejligheden.
Udstillingsperiode (MY MUSIC): 7. oktober 2017 – 25. marts 2018.
Udstillingsperiode (CIRKUS EUROPA): 2. september 2017 – 14. januar 2018.


Vi mødes på udstillingsstedet. Entré betales særskilt, dog med grupperabat. Ret til ændringer.

  • Nummer 28110 - Kær og kunsten
  • Start 23.09.17 kl. 13:00-13:55
  • Underviser(e) Peter Kær
  • Adresse Ny Carlsberg Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 (kort)
    Indgangen
  • Lektioner 4,00
  • Priser
    Almen   DKK 600,00
    Pensionist-RU   DKK 560,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
23.09.2017 13:00-13:55 Ny Carlsberg Glyptoteket Peter Kær Kort
28.10.2017 13:00-13:55 Statens Museum for Kunst Peter Kær Kort
18.11.2017 13:00-13:55 Copenhagen Contemporary Peter Kær Kort
02.12.2017 13:00-13:55 Arken Peter Kær Kort

Underviser

Peter Kær
Cand. mag. i kunsthistorie og kulturformidling

Peter Kær, som mange sikkert kender som vært på tv-programmer som Hvem vil være Millionær og Hit med sangen har i en moden alder foretaget et markant skifte. Han er nu cand. mag. i kunsthistorie og kulturformidling og er klar til at åbne for kunstens betydning.

I foråret 2015 er det muligt at komme med Peter Kær, når han besøger nogle af forårets væsentligste udstillinger på museerne. Derudover vil Peter holde foredrag om kunstnerne, så der er en mulighed for at være klædt godt på, når man besøger udstillingerne. 

Peter Kær har været omviser på Statens Museum for Kunst, Galleri Oxholm, Oluf Høst Museet og holdt foredrag sammen med kunsthistorikeren Bente Scavenius.

I vinteren 2014 er Peter Kær endvidere aktuel som vært for en udsendelsesrække på Danmarks Radio (DR-K) om dansk kunst gennem  tusinde år.