Foredrag - LOF-Skolen

LOF-Skolen

Viden i bevægelse

Masser af succes

...

– koncertforedrag om Gasolin

Det var i 1978, Danmarks rockflagskib Gasolin løb tør for brændstof. Men de fire Christianshavnere satte et aftryk på hele nationen, som stadig er synligt.

Vores største rockband til dato – i hvert fald hvis ambitioner, folkeligt tække og eviggrønne sange er kriteriet. Kim Larsen og Co. professionaliserede rockmusikken og gav den en unik dansk tone, der stadig klinger igennem hos mange nye danske bands.

Vi markerer 40-året med en intimkoncert, hvor Thomas Ulrik Larsen sammen med et 4-mands-band, spiller en række af Gasolins mest ikoniske sange, bundet sammen af anekdoter og historien om bandet, medlemmerne og tiden.
Ved koncertforedraget fremføres Gasolin'-sangene af Thomas Ulrik Larsen (sang, guitar), Martin Aaes Pedersen (sang, guitar), Rasmus Dalby Aaes (bas) og Peter Altmann (slagtøj, sang).

Thomas har også været medvært i DR på P6 Beat i serien ”P6 Beat elsker…” da emnerne var Gasolin’ og Pink Floyd. Udsendelsen om Gasolin’ er den foreløbig største lyttersucces i serien.

  • Nummer 28140 - Masser af succes
  • Start 09.03.18 kl. 19:30-21:30
  • Underviser(e) Thomas Ulrik Larsen
  • Adresse Birkerød Bibliotek, Birkerød Stationsvej 36, 3460 (kort)
    Store sal
  • Lektioner 1,00
  • Priser
    Almen   DKK 175,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
09.03.2018 19:30-21:30 Birkerød Bibliotek Thomas Ulrik Larsen Kort

Underviser

Thomas Ulrik Larsen

Thomas Ulrik Larsen lever for musikformidling, hvad enten det er som foredragsholder, sangskriver, freelance-guitarist, musikskolelærer eller skribent. Hans artikler har kunnet læses i blandt andet Gaffa, Musikeren, Ud & Se, Politiken og svensk MM. Han er med soloprojektet, Lysår, aktuel med det anmelderroste album ”Teknisk knockout”, som udkom i august 2015.
Thomas Ulrik Larsen har især turneret med dybtgående album-foredrag om Pink Floyds mesterværker, men anses generelt for en af landets virkelige kapaciteter inden for britisk og amerikansk rock fra især 1970’erne.

Thomas har også været medvært i DR på P6 Beat i serien ”P6 Beat elsker…” da emnerne var Gasolin’ og Pink Floyd. Udsendelsen om Gasolin’ er den foreløbig største lyttersucces i serien.
Thomas Ulrik Larsen har siden efteråret 2012 holdt over 150 foredrag og foredragskoncerter over hele landet. Biblioteker, kulturhuse, spillesteder, efterskoler, gymnasier, højskoler, folkeuniversiteter og private har haft besøg af Thomas Ulrik Larsen, som booker 30-40 arrangementer om året. Der kan rekvireres en mere udførlig præsentation af det eller de foredrag, der måtte være interesse for.