Foredrag - LOF-Skolen

LOF-Skolen

Viden i bevægelse

Videnskabens Veje

...

Fra Visioner til Virkelighed

Er naturprocesserne resultatet af tvangsmekanismer eller af rene tilfældigheder? Havde Kant ret, når han skrev, at vi ikke fremleder love fra naturen, men påtvinger naturen dem? Vi ser på fysikkens udvikling fra Demokrits atomer til Holger Bech Nielsens superstrenge.  Naturen har en viden gemt, som er tilgængelige for dem, som søger seriøst og systematisk, men intet sker uden aktiv indsats i form af investering af tid og energi. Fremtrædende forskere får ordet. Tilrettelagt af mag.art. Bent Raymond Jørgensen.

3/10 FORSKNINGENS SANDHEDSERKENDELSE
Bent Raymond Jørgensen, mag.art.
Forskningens fremskridt er i vor tid præget af det videnskabelige miljø og af det tekniske udstyr, men også af de  klassiske forskningsidealer, herunder seriøs søgen efter sandheden, som det er vanskeligt at få hold på. Men hvad kan man egentlig vide om virkelighedens skjulte substans? Hvordan arbejder man med succes som forsker i en tid med stedse større udfordringer? Har forskerne redskaber til at skelne mellem virkelighed og vildfarelse? Der er fokus på forskellige sandhedsbegreber og deres relevans, udviklingen fra den klassiske sandhed via det sandsynlige og det kontroversielle til det komplementære sandhedsbegreb.

10/10 SUPERSTRENGE SAMT DE SVAGE OG STÆRKE KERNEKRÆFTER
Holger Bech Nielsen, professor emeritus ved Niels Bohr Institutet.
Susskinds, Nambus og Holger Bech Nielsens var pionererne bag strengteorierne, men afviger de fra hinanden, og hvorfor? Gravitationen (tyngdekraften) og elektromagnetisme var længe de eneste kendte naturkræfter, fordi de begge er lette at observere og virker på makroniveau. Men da fysikerne begyndte at ”se” ind i atomkernerne og fandt protoner, neutroner og senere kvarker og gluoner, blev det klart, at der måtte eksistere nogle kræfter, som kun virker på atomniveau, de stærke og den svage kernekræfter. Dem ser vi også nærmere på: Er superstrengeteorierne i stand til forklare noget, som vi ellers ikke vil kunne forstå? 

17/10 HÆNGER MÅLINGER, MATERMATIK OG MODELLER SAMMEN?
Jørgen Beck Hansen, lektor ved Niels Bohr Institutet.
Hvad kan vi forvente af ny viden om virkeligheden fra de eksperimentelle aktiviteter, der foregår i CERN for tiden? Kan vi forvente et gennembrud, som kan understøtte Standardmodellen, eller skal vi forvente betydelige korrektioner af den i nær fremtid? Er der alternative modeller og forklarende teorier, der kan kaste nyt lys over den forunderlige verden, som vi alle er en del af? Kan vi forvente opdagelser og frembringelser af teknologiske innovationer i lighed med dem, som tidligere fremkom som biprodukter af den teoretiske forsknings teorier og eksperimenter?

24/10 EINSTEINS RELATIVITETSTEORIER - OG TIDEN
Jan Westenkær Thomsen, professor ved Niels Bohr Institutet.
Den klassiske fysik tog udgangspunkt i en virkelighed med rum og tid som faste størrelser, men så kom Einstein med sine kontroversielle relativitetsteorier, der indebar en kosmologi med rum og tid som noget relativt. Men er alt i virkeligheden relativt?  Vi er tilbøjelige til at tro, at vi ved, hvad tid er, fordi vi kan måle den, men hvad er tid, og hvordan måler vi tid? Har tiden en begyndelse, en pil eller retning? Eller er det blot noget, som vi siger? 

31/10 SOLENS PROCCESSER OG EXO-PLANETER - ER DER LIV I FREMTIDEN?
Tina Ibsen, astrofysiker og formidlingschef på Tycho Brahe Planetarium.
Så fandt man igen planet med mulighed for liv uden for vort eget solsystem. Men hvad gør Jorden så speciel, og hvori adskiller Jorden sig fra andre planeter i vort solsystem og uden for? Hvordan dannes stjernerne og planeterne? Solen er kilden til livet på Jorden – men hvad er fremtidsudsigterne: Vil Solen blive ved med at sende sine energi- og livsgivende stråler ned til os, eller vil der ske ændringer på kort eller længere sigt?

7/11 FRA MOLEKYLÆRE PROCESSER TIL LIVSPROCESSER
Hans Ramløv, professor ved RUC.
Hvad satte livets mirakuløse processer i gang? Hvordan opstod livet? Hvad er forudsætningerne for, at livet kan fortsætte i den form, som vi kender det?  Hvad er forskellen mellem levende og dødt stof? Hvorfor kan vi ikke leve evigt? Ligger det i proteinernes komplekse natur, at vi skal dø, eller kan forskerne gennem teknisk snilde med tiden snyde døden i det uendelige? Vi ser på livsprocesserne, deres maskiner og deres forudsætninger?

14/11 KODEN ER KNÆKKET.
Jens Trenckner,  konsulent, cand.mag.
Præsentation af en kombineret personligheds- og kommunikations-model. Kropssprog, sprog og stemme passer ind i hinanden i sindrige mønstre, der igen passer ind i vores langtidsadfærd. Blot et par timers indsigt i modellen lærer os nogle meget vigtige ting:  Vi får set vores egen adfærd fra helt nye vinkler.  Vi får set, hvor vi ligner andre, og hvor vi er forskellige fra dem. Vi kommer til at erkende, at der en meget, vi aldrig vil kunne ændre ved andre personer, og vi bliver mere tolerante over for omverdenen. På længere sigt kan indsigt i modellen bruges til meget - personligt og i erhvervslivet: Samarbejde, salg, ledelse.

21/11 MENNESKET - MOLEKYLÆR MASKINE ELLER ET MIRAKEL?
Jesper Rønager, neurolog og overlæge ved Rigshospitalets afdeling i Glostrup.
Hvad er bevidsthed? Hvem eller hvad træffer beslutningerne? Skal beslutningsprocesser og bevidsthed blot betragtes som bevægelser og bølger i fleksible strukturer. Er der mulighed for, at forskerne før eller siden vil kunne sætte lighedstegn mellem hjernens molekylære processer og personlighedens forunderlige egenskaber i form af selvforståelse, empati og humor? Eller er det rimeligt fortsat at opretholde den klassiske skelnen mellem de to menneskesyn: Mennesket i Maskinen eller Maskinen i Mennesket?  

28/11 VIDENSKABEN ELLER GUD?
Bent Melchior, forhv. Overrabbiner.
Enhver beskæftigelse med teologi er mangel på tro, udtalte Popper, og har man først fået troen, så skal man ikke tænke, for med tænkning kommer tvivlen, mente Søren Kierkegaard. Men står troen ofte i modsætningsforhold til videnskaben, så er det ikke absolutte modsætninger. For hvordan skal man ellers forklare, at mange jøder har fået nobelprisen i fysik? Skal vi i stedet se troen som inspirationskilde til de store spørgsmål, som satte megen forskning i gang, som vi ikke kunne leve foruden? Her skal vi lytte til troens inspirationskilde, for at få os til at overveje, om der er mere inspiration at hente her. Måske skulle vi tvivle en smule mere på tvivlen, og lade troens inspirationskilde få lov til et blomstre?

Tilrettelagt af mag.art. Bent Raymond Jørgensen.

  • Nummer 28001 - Videnskabens Veje
  • Start 03.10.17 kl. 18:00-20:00
  • Underviser(e) Bent Melchior
    Bent Raymond Jørgensen
    Jørgen Beck Hansen
    Holger Bech Nielsen
    Jan Westenkær Thomsen
    Hans Ramløv
    Tina Ibsen
    Jesper Rønager
    Jens Trenckner
  • Adresse Rønnebærhus Aktivitetscenter, Rønnebærvej 15, 2840 (kort)
    Caféen
  • Lektioner 9,00
  • Priser
    Almen   DKK 1210,00
    Pensionist-RU   DKK 1120,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
03.10.2017 18:00-20:00 Rønnebærhus Aktivitetscenter Bent Raymond Jørgensen Kort
10.10.2017 18:00-20:00 Rønnebærhus Aktivitetscenter Holger Bech Nielsen Kort
17.10.2017 18:00-20:00 Rønnebærhus Aktivitetscenter Jørgen Beck Hansen Kort
24.10.2017 18:00-20:00 Rønnebærhus Aktivitetscenter Jan Westenkær Thomsen Kort
31.10.2017 18:00-20:00 Rønnebærhus Aktivitetscenter Tina Ibsen Kort
07.11.2017 18:00-20:00 Rønnebærhus Aktivitetscenter Hans Ramløv Kort
14.11.2017 18:00-20:00 Rønnebærhus Aktivitetscenter Jens Trenckner Kort
21.11.2017 18:00-20:00 Rønnebærhus Aktivitetscenter Jesper Rønager Kort
28.11.2017 18:00-20:00 Rønnebærhus Aktivitetscenter Bent Melchior Kort

Underviser

Bent Raymond Jørgensen
Mag.art. Center for Kvanteprotein DTU

Underviser

Bent Melchior
forh. overrabbiner

Underviser

Holger Bech Nielsen
professor, Niels Bohr Institutet

Underviser

Jørgen Beck Hansen
forskningslektor ved Niels Bohr Instituttet

Underviser

Jesper Rønager
overlæge og neurolog

Underviser

Hans Ramløv
professor ved RUC

Underviser

Jan Westenkær Thomsen
forskningslektor i kvantefysik, Niels Bohr Instituttet

Underviser

Tina Ibsen
Astrofysiker og formidlingschef på Tycho Brahe Planetarium

Underviser

Jens Trenckner