Naturens og livets flotte processer og principper.

Hvad ved vi om stoffets skjulte strukturer - og dets egentlige substans? Hvor tæt kan vi følge naturens og livets processer? Princippet om årsag og virkning er hovedhjørnestenen i den klassiske forskning: Der sker intet tilfældigt! Men havde Kant ret, når han skrev, at vi ikke finder naturens love, der blot er noget, som vi påtvinger naturen? Fremtrædende personligheder får ordet og besvarer spørgsmål. Tilrettelagt af mag.art. Bent Raymond Jørgensen.

4/2 ER DET SANDHEDEN, SOM FORSKERNE SØGER?
Bent Raymond Jørgensen, mag.art.
Undersøger videnskaben virkeligheden - eller blot billeder af virkeligheden? Hvordan udvikles visioner til sikker viden? Har videnskaben redskaberne til at skelne mellem sandhed og vildfarelse? Kan vi stole på forskerne og deres resultater, når det drejer sig om tilværelsens store spørgsmål? Har vi andre måder at vinde erkendelse på? Kan filosofiens spekulative spørgsmål overhovedet forvandles til forskernes sikre svar?

11/2 DOMINERES FYSIKKEN AF PRINCIPPER ELLER PARADOKSER?
Holger Bech Nielsen, professor emeritus Niels Bohr Institutet
Fysikken har paradokser, som kan virke underlige ved første øjekast: Einsteins relativitetsteori siger, at tvillinger, der bor på forskellige etager i samme højhus, ældes forskelligt! Niels Bohrs kvantemekanik siger, at en elektron kan være på forskellige steder samtidig. Baby-universteorien belærer os om, at det er muligt at gå frem og tilbage i tiden og åbne genveje i universet! Men er drejer det sig her blot om forskernes modelverden, som en matematisk formalisme, der forsøger at forklare noget, der i virkeligheden er langt mere uforståelig end normalt antaget? Eller kan vi forvente nye videnskabelige erkendelsesrevolutioner i den nære - eller fjernere fremtid?

18/2 DET UMULIGE UNIVERS ELLER DEN UNATURLIGE STANDARDMODEL?
Tina Ibsen, astrofysikere og formidlingschef ved Tycho Brahe Planetariet
Standardmodellens forudsigelser er fantastisk præcise og storslående, men i en vis forstand betyder de samtidig, at hverken vi eller universet burde eksistere. Så der er et eller andet, der kræver en nærmere forklaring eller måske endog en korrektion. Opdagelsen af Higgs-partiklen eller Higgs-feltet lagde op til løsninger, men også til nye udfordringer. Hvordan arbejder man som forsker med disse problemer, og ses der tegn på en løsning af problemerne i en nærmere eller fjernere fremtid? Hvad er perspektiverne? Er introduktionen af flere rum-dimensioner den brugbare løsning?

25/2 RADIOAKTIVITET OG IONISERENDE STRÅLING
Erland R. Andersen, formand for DFKF København/Sjælland
I 1896 opdagede Henri Becquerel et helt nyt fænomen, som skulle medvirke til at ændre vores verdensbillede fuldstændigt. Han ville undersøge om forskellige stoffer for luminescens for at undersøge om der var en forbindelse til de netop opdagede røntgenstråler. Han opdagede en helt ny uforståelig slags stråling udsendt af uranholdige krystaller. Hvad vil det sige at et stof er radioaktivt, hvilken slags stråling findes der?

3/3 SKABTE SINGULARITET STRÅLENDE STOF, SOM SLUTTER I SORT?
Lars V. Jørgensen, fysiker ved CERN
Som påpeget af blandt andre Stephen Hawking så arbejder forskerne ud fra to fundamentale teorier, der modsiger hinanden – den generelle relativitetsteori og kvantemekanikken. Men her standser det ikke. For hvordan forener forskerne deres fakta, fortolkninger og forudsigelser sådan mere generelt? Hvordan kan noget opstå af ingenting? Matematisk set forklares det let: 1-1=0, så stof minus antistof en lig nul eller intet, men hvor er antistoffet blevet af? Forskerne har deres udfordringer, men hvordan løses de mere konkret? Hvordan arbejder forskerne i CERN sig frem til deres banebrydende forskningsresultater? 

10/3 HVORFOR KAN VI IKKE LEVE EVIGT?
Henrik Georg Bohr, Center of Computational Bio-Physics
Hvad er forskellen mellem levende og dødt stof? Her får vi indsigt i proteinernes basale strukturelle elementer og i forskellige variationer af neurale netværk. Ved hjælp af kvantemekaniske beregningsmetoder afsløres de molekylære og fysiske processer, som foregår inde i den levende celle. Det har banet nye veje til at forstå de matematiske og mirakuløse livsprocesser, som involverer både DNA-molekylerne og proteinstrukturerne i de biologiske celler. Hvilken udvikling kan vi forvente, der vil ske i den molekylære bio-fysik?

17/3 KAN FORSKERNE FORUDSE FREMTIDEN?
Hans Ramløv, professor ved RUC
Kvantemekanikkens beregningsmetoder kan aflæse de molekylære og fysiske processer, som foregår inde i den levende celle, men gives der herved en bedre indsigt i og bedre forståelse af livets egentlige start og egenskaber? Har livsprocesserne nået deres toppunkt med mennesket og dets evne til at fatte det faktuelle, fornemme det fremtidige og føle det fantastiske i livet og i det enkelte mennesket - eller skimtes der en udvikling, som peger fremad mod forbedringer i form af øget empati og kreativitet? Er forskerne nu tættere på vor vidunderlige virkelighed?

24/3 HVAD ER LIV – HVORDAN SAMARBEJDER KROPPENS CELLER?
Claus Helix Nielsen, professor DTU
Livets start kan ses som resultatet af en revolutionær begivenhed eller en evolutionær proces, men hvordan starter og opretholdes livets komplekse og harmoniske processer? Hvad får livets avancerede styrings- og kommunikationssystem med dets mangfoldighed af membraner, pumper og kanalsystemer til at fungere i sit fine samspil? Er der medicinske og teknologiske perspektiver for fremtiden, der i det mindste kan skimtes i det her?

31/3 BEVÆGET AF VANDETS VIRKELIGHED
Annette Wier, billedkunstner
Når man interessere sig for mennesket, må man også interessere sig for vand, som har inspireret til flotte billeder af vandets virkelighed. Vandet er om noget mester i at ændre form og er forudsætningen for livet. Det cirkulere kloden rundt, strømmer gennem vore kroppe, op i himlen og ned igen. Det er livgivende og vedholdende. Det udtrykker om noget bevægelsen og den evigt foranderlige verden. Vandets virkelighed er værd at forholde sig til.


Nummer
20002 - Naturens og livets flotte processer og principper.
Første mødegang
tirsdag den 04.02.20 kl. 18:00 - 20:00
Adresse

Rønnebærhus Aktivitetscenter, Rønnebærvej 15, 2840 Holte

Se på kort

Mødegange
9
Pris
Almen
DKK 1450,00
tirsdag den 04.02.20

Kl. 18:00 - 20:00

Med Bent Raymond Jørgensen

Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

Se på kort

tirsdag den 11.02.20

Kl. 18:00 - 20:00

Med Bent Raymond Jørgensen

Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

Se på kort

tirsdag den 18.02.20

Kl. 18:00 - 20:00

Med Bent Raymond Jørgensen

Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

Se på kort

tirsdag den 25.02.20

Kl. 18:00 - 20:00

Med Bent Raymond Jørgensen

Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

Se på kort

tirsdag den 03.03.20

Kl. 18:00 - 20:00

Med Bent Raymond Jørgensen

Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

Se på kort

tirsdag den 10.03.20

Kl. 18:00 - 20:00

Med Bent Raymond Jørgensen

Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

Se på kort

tirsdag den 17.03.20

Kl. 18:00 - 20:00

Med Bent Raymond Jørgensen

Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

Se på kort

tirsdag den 24.03.20

Kl. 18:00 - 20:00

Med Bent Raymond Jørgensen

Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

Se på kort

tirsdag den 31.03.20

Kl. 18:00 - 20:00

Med Bent Raymond Jørgensen

Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

Se på kort