• Kim Ferrigno
    Kim Ferrigno har arbejdet hele livet med rejser til og fra Italien. Brænder for ”Støvlelandet”, og er en af de personer, der kender mest til rejselandet Italien. Amalfikysten er et af de områder i Italien, der er tættest på hans hjerte, for en stor del af hans opvækst var netop på Amalfikysten, hvor Kims familie kommer fra den lille hyggelige bjergby, Scala. Her finder man også den danske institution San Cataldo, som er et tidligere kloster, hvor danske kunstnere kan komme på studieophold. Kims Italienske mormor var økonoma på San Cataldo, så en stor del af barndommen foregik netop på det tidligere kloster. Kim har modtaget flere hædersbevisninger for hans store viden om Italien. Bl.a. Leonardo da Vinci- prisen, som gives til den person, man mener, er den dygtigste arrangør af rejser til Italien. Kim Ferrigno, der i 25 år drev specialrejsebureauet GO-TO-ITALY, arbejder i dag med rejseplanlægning, rejsedokumentarprogrammer, foredrag mv. Kim er rejseleder på LOF-rejsen til Amalfi i 2020.

Oplev Italiens mangfoldighed.

Oplev Italiens mangfoldighed, når dansk-italieneren Kim Ferrigno levende fortæller om Italien, italienske forhold og ikke mindst om italienerne selv.
 
Kim Ferrigno kender det meste, for han har i en menneskealder gennemrejst Italien fra nord til syd. Han vil give deltagerne en rejsemosaik gennem Italien, hvor vi bl.a. hører om nogle af de mange specielle forhold og smukke steder, der gør Italien til et unikt land. Det er landet der har flest steder på Unesco’s Verdensarvliste og desuden rummer Italien ca. halvdelen af verdens kunstskatte. Foredraget vil også tage os omkring mafiaen og dens betydning i Italien.
 
Kim Ferrigno vil fortælle om Italien fra nord til syd, og nogle af hans egne Italienske favoritsteder vil få lidt ekstra opmærksomhed. Alt sammen med et smil på læben, hvor man også får en mulighed for at lære nogle af de grundlæggende Italienske håndtegn.

Bemærk - Kim Ferrigno er rejseleder på LOF og Jyllands Postens rejse til Amalfi i april 2020. Læs mere her.


Nummer
20006 - Oplev Italiens mangfoldighed.
Første mødegang
tirsdag den 17.03.20 kl. 19:30 - 21:00
Undervisere
Adresse

Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 75,00
tirsdag den 17.03.20

Kl. 19:30 - 21:00

Med Kim Ferrigno

Øverødvej 246 B, 2840 (Per Kirkeby)

Se på kort