Spændende aftenskoletilbud - LOF-Skolen

LOF-Skolen

Viden i bevægelse

Cosplaykostumer

...

- kom i gang med dit kostume

I denne weekend workshop vil der blive introduceret metoder til at lave et symønster og skabe form i tekstil. Der vil blive kigget på forskellige typer af tekstil og hvad der giver den bedste effekt til forskellige karakterer.

Derudover vil der være tips og tricks til at få ens kostume til at sidde og bevæge sig rigtigt. 

I vil arbejde med at lave mønster til jeres eget projekt, men få en generel introduktion til at arbejde i og med tekstil.

  • Nummer 28676 - Cosplaykostumer
  • Start 28.10.17 kl. 10:00-18:00
  • Underviser(e) Sørine Gradholt Karlsson
  • Adresse Skolen på Grundtvigsvej, Grundtvigsvej 9-11, 1864 (kort)
    Håndværk og design
  • Lektioner 16,00
  • Priser
    Almen   DKK 600,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
28.10.2017 10:00-18:00 Skolen på Grundtvigsvej Sørine Gradholt Karlsson Kort
29.10.2017 10:00-18:00 Skolen på Grundtvigsvej Sørine Gradholt Karlsson Kort

Underviser

Sørine Gradholt Karlsson

Sørine Gradholt Karlsson er 26 år og bosat i København. De sidste 12 år har hun dyrket hobbyen ”cosplay”, som kort kan forklares ved, at man selv konstruerer kostumer fra fiktions universer og klæder sig ud til forskellige lejligheder. Sørine har eksempelvis deltaget i det uofficielle verdensmesterskab ”World Cosplay Summit” 2 gange og ”European Cosplay Gathering” (europamesterskabet) en enkelt gang.

Sørine er velbevandret i internationale cosplayfællesskaber og har ved flere lejligheder dømt konkurrencer til bl.a. Hollands, Spaniens og Italiens landsmesterskaber. Hun er optaget af både at optræde med kostumerne, men også at tage ud med fotografer og vække karaktererne til live i form af video og billeder. 

Hvad dækker hendes cosplaykompetencer over?
At kunne konstruere et mønster, der kan overføres til det rigtige stof, som både sidder korrekt på en krop, men også falder og folder på den rigtige måde.
At lave applikationer, som fx broderi, stoftryk, stofmaling, og påføring af kantbånd mm.
At arbejde med skum og termoplastikker (såsom worbla) til at lave rustninger eller andre kostumedetaljer.
At kunne male med skygger og highlights for at skabe en 3d effekt på kostumedele (Farvekendskab og blandingsforhold).
Tekstilkendskab.
Arbejde i ler til støbeforme (der bruges med materialet ”epoxy resin” som er en type gennemsigtig plastik man kan lave juveler med).
Arbejde med parykker, klip og styling mm. 

Hun er uddannet folkeskolelærer med linjefagene ”Håndværk og Design” og ”Billedkunst” og har derfor undervisningserfaring og en pædagogisk baggrund. Hun administrerer facebooksiden www.facebook.com/SurineCosplay, som har 10 tusind følgere fra hele verden. 

Sørine siger: ”Det er aldrig for sent at prøve kræfter med at lave cosplay, uanset alder, køn eller kropstype. Det er noget af det sjoveste og mest givende, man kan lave i sin fritid, og en super måde at bygge kompetencer op indenfor mange forskellige områder.”