• Helle Hegner

    Mit navn er Helle Hegner og jeg har altid elsket at arbejde med mine hænder, og fordybe mig i materialer og form. Jeg er oprindeligt uddannet grafisk designer fra Danmarks Designskole. Jeg arbejdede i den grafiske branche i så mange år, at jeg begyndte at ryge ud af ørene, så jeg valgte at sige mit job op og blive selvstændig. Grafikken er stadig en del af mit arbejdsliv, men herudover fylder keramikken også en stor del ...nå ja, så har jeg også arbejdet som gartner de sidste 5 år. Jeg har arbejdet med keramik i 12-13 år, og haft eget værksted de sidste 7 år.

    Jeg drejer primært i stentøj, men kaster mig også over størrer modelleringsarbejder og støbning. At dreje er for mig ren meditation, en process, der kræver fuld fokus, men også en process hvori lerets og grænser kan afprøves. Mine ting bliver primært brændt i brændefyrede sodaovne, en sej og tidskrævende process, så ind i mellem kommer der også glaserede ting ud af min elovn. De fleste af de glasurer jeg bruger, laver jeg selv. Det er rart at vide hvad de indeholder, så de giftigste stoffer kan undgåes. Jeg foretrækker naturlige oxyder og aske frem for syntetiske farver, naturen byder på en fantastisk palette. Keramikken indeholder så mange mysterier og muligheder, så selv en 'nørd' som jeg, løber aldrig tør for nye områder, der skal udforskes.

    Håber at kunne dele fasinationen med mange flere :)

Keramik til Haven

Fem Fede Plantepinde eller Et Unikt Fuglebad

Alle kan lave keramik - og det behøver ikke at være perfekt. Det er faktisk det uperfekte, sjove eller finurlige, som typisk er det smukkeste.

Har du lyst til at slippe din kreativitet løs, så har du på dette kursus rig mulighed for at skabe dine egne unikke ting.

FØRSTE MØDEGANG - skal du modellere fem unikke toppe til plantepinde, om du vil modellere frøkapsler, blomster, fugle eller andet er helt op til dig, ELLER du skal lave et fuglebad i pladeteknik, hængende eller stående max. 30 cm i diameter, du kan modellere blade, små fugle eller biller på kanten, eller du kan vælge en mere enkel stil.

Helle Hegner er klar med inspiration, råd og vejledning og sørger for, at du kommer godt i mål. Tingene sættes herefter til at tørre langsomt. Når de er helt tørre bliver de forgløder i en elovn, dvs. brænder dem op til 1000 grader, dette gør dem håndterbare og klar til dekoration og glasering.

ANDEN MØDEGANG - er dine ting klar til at blive dekoreret og glaseret. Helle vil introducere dig til de forskellige teknikker, du kan gøre brug af - ex. sgrafitto, underglasur, oxyder, og selvfølgelig hjælpe dig igennem. Herefter brændes tingene endnu engang i elovnen, denne gang op til 1240 grader, og herefter er de klar til afhentning og montering efter aftale med Helle.

Begge gange er der fælles oprydning det sidste kvarter.

FEM FEDE PLANTEPINDE: Stentøjsler til fem toppe til plantepinde, 5 stk. 110 cm tentorpæle, rustne eller galvaniserede, materialer samt brænding er inkluderet i prisen.

Eller

ÉT UNIKT FUGLEBAD: Stentøjsler til ét fuglebad, materialer samt brænding er inkluderet i prisen.

Praktisk info

Kurset henvender sig både til begyndere og øvede.


OBS: Minimumsalderen for deltagere er 16 år.

Der vil være the, kaffe og lidt sødt begge dage.
Nummer
23694 - Keramik til Haven
Første mødegang
mandag den 05.06.23 kl. 18:00 - 21:30
Undervisere
Adresse

By Hand And Heart, Hovedgaden 2-4, 2.sal , 3460 Birkerød

Se på kort

Mødegange
2
Pris
Almen
DKK 975,00
Pensionist-RUD
DKK 940,00
mandag den 05.06.23

Kl. 18:00 - 21:30

Helle Hegner

Hovedgaden 2-4, 2.sal , 3460 (Værksted)

Se på kort

mandag den 12.06.23

Kl. 18:00 - 20:30

Helle Hegner

Hovedgaden 2-4, 2.sal , 3460 (Værksted)

Se på kort