Underviser i fransk
  • Elsebeth Lange
    Underviser i fransk

    Elsebeth Lange er uddannet cand.ling.merc. i fransk som hovedfag og engelsk som bifag og har desuden en ph.d. i fransk fra Copenhagen Business School. Hun har studeret i både Frankrig og Québec og undervist kommunikationsstuderende i fransk på CBS siden 1988 og på Københavns Universitet siden 2016. Hun har sideløbende virket som translatør i fransk og har desuden bidraget til en række bøger om kultur og sprog. Hun er fx forfatter til en fransk fagsproglig parlør om projektledelse Les 100 mots du management de projet, Éditions Ophrys, Paris, 2014.

    Hun brænder for fransk som fagsprog, altså fransk brugt til alverdens praktiske, kommunikative formål, og som professionel generalist interesserer hun sig for en bred vifte af vidensområder lige fra kultur, sprog, historie og samfundsforhold til arkitektur, handel, transport og sejlsport. Og frem for alt er hun som entusiastisk pædagog optaget af at skabe de bedst mulige rammer, for at andre kan få glæde af hendes erfaringer med fransk og fremmedsprogsindlæring.

A2.1 og A2.2 Fransk

Dette kursus er for dig, som netop har afsluttet begyndersystemet Amical A1, eller som har haft cirka 100 timers franskundervisning for nylig. Du kan tale i nutid og give udtryk for, hvad der er sket, og redegøre for fremtidige planer. Vi arbejder videre med det franske, så du opnår en større grad af sproglig sikkerhed og kan udtrykke dig mere præcist og varieret, når du skal tale fransk i mange forskellige situationer.

Du lærer at anvende sproget, når du eksempelvis skal:
- indgå i en dialog på café, bar eller restaurant 
- udtrykke dine holdninger
- beskrive et sted eller et projekt 
- tale om forskelle mellem Danmark og Frankrig 
- tale om medier, mode, museer, mad, vin og frankofoni
- fortælle om begivenheder, der har fundet sted 
- indgå i en dialog om forbrugsvaner, udsalg og livsstil 
- give gode råd eller nedlægge forbud 
- beskrive en lejlighed (beliggenhed, rumfordeling, pris m.m.) og svare på boligannoncer og andre annoncer
- fortælle om ferieplaner 
 
Du lærer ny grammatik ved at bruge og tale fransk. De sproglige opgaver og øvelser giver dig et større ordforråd, som du kan bruge i mange forskellige sammenhænge.

Arbejdsformer og -sprog
For hvert kapitel i undervisningsmaterialet arbejder vi med:
- en introduktion med det vigtigste ordforråd 
- to mindre tekster, der giver dig informationer om Frankrig og andre fransktalende lande 
- korte grammatikpunkter, fx adjektiver og forholdsord, der beskriver personer, genstande og deres placering, og bøjning og anvendelse af udsagnsord i conditionnel og de to fremtider futur proche og futur simple 
- repetition af grammatiske emner 
- øvelser, hvor du arbejder med ordforråd og lærer at anvende sproget 
- udtale og melodien i fransk
 
Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppe- og pararbejde. Vi arbejder også med tasks og rollespil.
Vi kommer så langt, vi kan, på fransk, og efter behov gennemgår vi grammatikken på dansk.

Undervisningsmateriale
Amical A2 Livre de l'élève. ISBN 9782090386059.
Amical A2 Cahier d'activités. ISBN 9782090386066.
Begge bøger er fra forlaget CLE og giver et godt indblik i Frankrig, fransk kultur og fransktalende lande.
Vi læser kap. 1-11. Du kan købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, www.denfranskebogcafe.dk.

Praktiske oplysninger
På kurset møder du typisk mennesker, der rejser eller har planer om at rejse til Frankrig eller fransktalende lande, folk med fransktalende familie eller partner eller folk, der interesserer sig for sprog og som er optaget af kultur og samfundsspørgsmål. Vores kursister har en høj fremmødeprocent og er meget optaget af at lære fransk i en god stemning, hvor der er let til latter, hvis grammatikken eller udtalen driller.

A2.1 og A2.2 Fransk er for dig, der har fulgt undervisningen i A1.1-A1.4, dvs. hele det første niveau, A1, eller som behersker fransk på et grundlæggende niveau, og som nu ønsker at forbedre din evne til at kommunikere på sproget.

Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.

Undervisningsplatformen Moodle
Moodle er Studieskolens online læringsmiljø, som vi bruger på alle kurser. Du får en personlig adgang til Moodle, og så kan du:

- se din undervisningsplan og dit undervisningsmateriale
- finde information om de enkelte undervisningsgange
- få adgang til hjemmearbejde
- se videoer og andet ekstra materiale, som din underviser lægger op
- kommunikere med din underviser og dine medkursister.

Hvis du bliver syg eller er fraværende i løbet af kurset, så kan du altid følge med og indhente det forsømte på Moodle.

Dette kursus udbydes i samarbejde med Studieskolen i København.

OBS Der gælder specielle betingelser ved afmeldig eller flytning til et andet sproghold.

Annullering eller overflytning til andet hold.
Du kan annullere din tilmelding eller blive flyttet over på et andet hold op til en uge, før dit kursus starter. Herefter er din tilmelding bindende. Ved overflytning til et andet hold bedes du først kontakte Studieskolen på 33 18 79 79 med henblik på at finde det korrekte hold. Ved annullering af kursustilmelding og dermed tilbagebetaling fratrækker vi et administrationsgebyr på 100 kr.

Se alle betingelser på vores hjemmeside http://lofskolen.dk/information/afmelding/.

Nummer
19305 - A2.1 og A2.2 Fransk
Første mødegang
mandag den 10.09.18 kl. 18:00 - 20:35
Undervisere
Adresse

Kulturcenter Mariehøj, Mødelokale 206 Storm P Huset Område D, Øverødvej 246 B, 2840 Holte

Se på kort

Mødegange
17
Almen
DKK 2395,00
Pensionist-RU
DKK 2120,00
mandag den 10.09.18
Er blevet afholdt
mandag den 17.09.18
Er blevet afholdt
mandag den 24.09.18
Er blevet afholdt
mandag den 01.10.18
Er blevet afholdt
mandag den 08.10.18
Er blevet afholdt
mandag den 22.10.18
Er blevet afholdt
mandag den 29.10.18
Er blevet afholdt
mandag den 05.11.18
Er blevet afholdt
mandag den 12.11.18
Er blevet afholdt
mandag den 19.11.18
Er blevet afholdt
mandag den 26.11.18
Er blevet afholdt
mandag den 03.12.18
Er blevet afholdt
mandag den 10.12.18
Er blevet afholdt
mandag den 07.01.19
Er blevet afholdt
mandag den 14.01.19
Er blevet afholdt
mandag den 21.01.19
Er blevet afholdt
mandag den 28.01.19

Kl. 18:00 - 20:35

Med Elsebeth Lange

Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 (Mødelokale 206 Storm P Huset Område D)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom