Mental robusthed – en livskompetence vi kan styrke.

Foredragssal_publikum

Mental robusthed – en livskompetence vi kan styrke.

Udover Peter Qvortrup Geisling er paneldeltagerne:
Dea Seidenfaden,
Forperson Dansk Psykolog Forening
Jakob Ørnberg, klinikchef, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Troels W. Kjær Hjerneforsker, forfatter, speciallæge - neurovidenskab og formidling.

Vores mentale robusthed har stor indflydelse på vores livskvalitet og på risikoen for at udvikle psykiske lidelser. Det er samtidig en psykologisk færdighed, der hjælper os til at håndtere udfordringer og stress, samt agere hensigtsmæssigt under pres. At styrke sin robusthed er en livskompetence, der gør os i stand til at holde fokus, træffe gode beslutninger, samarbejde, trives og præstere på optimal vis.

På dette tema- og debatmøde kan du få indblik i de mentale færdigheder og ressourcer, der udgør vores mental robusthed, og få greb om hvordan vi hver især og i fællesskab holder fokus på det der virker og gør det endnu stærkere.

Ifølge Sundhedsstyrelsen betegnes mental sundhed som en tilstand, hvor man trives, fordi man udfolder og udvikler sine evner, formår at håndtere dagligdagens udfordringer og indgår i fællesskaber med andre mennesker. Fra forskning ved vi, at der er noget vi selv kan gøre for at fremme vores egen og andres mentale sundhed og trivsel.

Kom og deltag i debatten med 4 eksperter, der hver især giver deres konkrete anbefalinger til at styrke den mentale sundhed og få inspiration til, hvordan vi selv kan passe godt på vores mentale helbred.

” Er de unge i virkeligheden klogere end de ældre generationer? Er det os andre, der skal lære noget af dem? Tv-lægen kommer med sit syn på stress og tidens tempo og krav.” –  Peter Qvortrup Geisling

”Mysteriet om mistrivsel – hvorfor mistrives børn og unge? Og hvad er konsekvenserne og hvad kan vi som forældre og samfund gøre ved det?” – Dea Seidenfaden

I al for lang tid har debatten om det psykiske og menneskets vilkår som subjekt været præget af en obsolet dikotomisk tankegang, hvor biologi er sat overfor psykologi, og det psykiatriske perspektiv overfor det psykologiske: og normalitet overfor patologi!
Forskningen indenfor neuroscience  viser, at psykiske egenskaber er dimensioneret, og vi alle rummer hver vores udfordringer i større eller mindre grad. I stedet for at insistere på en snæver normalitetsforståelse, inviterer denne viden til større åbenhed om neurodiversitet, og hvorledes vi kan skabe et fællesskab med plads til alle” –  Jakob Ørnberg

Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor man udnytter og udvikler sine evner, håndterer hverdagens udfordringer og deltager aktivt i sociale fællesskaber. Du kan styrke din mentale sundhed og trivsel ved at holde hjernen sund med de fire råd: 1. brug hjernen – gerne sammen med andre; 2. brug kroppen; 3. hold hjernepauser og få en god nattesøvn; 4. spise hjernesundt.” – Troels W. Kjær


Dette arrangement er del af LOF Skolens indsats omkring psykisk sårbare og deres pårørende.

Af andre tiltag er der planlagt netværksgrupper for sendiagnosticerede med ADHD og ”Det særlige moderskab” for mødre til børn med autisme.

Indsatsen er støttet af Oplysningsforbundenes Lokalforeningspulje, Debatmidler i Københavns kommune og Udviklings- og Aktivitetspuljen for Aftenskoler i Københavns kommune.

Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 50,00

Info

Nummer

26001

Første mødegang

tirsdag 13.01.2026, kl. 19.00

Adresse

Professionshøjskolen - Campus Sigurdsgade, Sigurdsgade 26, 2200 (Auditorium B086)

Titel mangler

Besked mangler

Velkommen

Log ind med din email