Nye aktuelle kunstudstillinger - Onsdag
Nye aktuelle kunstudstillinger - Onsdag
Omvisningsrækken er for dig, der glæder dig ved at opleve kunst i virkeligheden og tale om kunst i selskab med andre. Hver gang introducerer kunsthistoriker Helene Lykke Evers en aktuel udstilling og udvælger enkeltstående kunstværker, som danner afsæt for samtale og en fælles undersøgelse af kunstværkernes betydning og deres kunsthistoriske sammenhæng.
Onsdag den 28. januar kl. 13.15-14.15. Nivaagaards Malerisamling
Skoven
Engang var Danmark tæt bevokset af skov. Der blev fortalt historier om alle de dyr, overnaturlige væsener og farlige typer, der boede dybt inde i skovens hjerte. Sidenhen hyldede malere og digtere den danske bøgeskov som et nationalklenodie. Den historiske kunst går i dialog med nye værker fra samtidskunstnere i en undersøgelse af vores forhold til skoven.
Onsdag den 18. februar kl. 13.15-14.15. Glyptoteket
Alia Farid
Gennem skulptur og installation spejler Farid sin egen tids økologiske og sociale kriser med afsæt i oldtidens materialer og beskyttende genstande. Hun trækker på både håndlavede og industrielle objekter og kombinerer materialer med tilsyneladende forskellige betydninger – fra blå fajance med 6.000 års historie til polyester-resin, et biprodukt af det 20. århundredes olieindustri.
Onsdag den 11. marts kl. 13.15-14.15. Den Hirschsprungske Samling
Hanna Hirsch Pauli – Kunsten at være fri
Den svenske billedkunstner Hanna Hirsch Pauli (1864-1940) er en af de mest betydningsfulde nordiske kunstnere fra perioden omkring det moderne gennembrud. Kom helt tæt på kendte og mindre kendte værker i særudstillingen Hanna Hirsch Pauli – Kunsten at være fri og lær Hanna Hirsch Pauli at kende som både kunstner og menneske i denne første monografiske udstilling om kunstneren nogensinde.
Onsdag den 22. april kl. 13.15-14.15. Øregaard Museum
Dansk Art Deco. Den dekorative modernisme
På udstillingen vil du møde værker fra et væld af danske kunstnere, der arbejdede på tværs af traditionelle værkkategorier. Det er navne som Aage Rafn, Poul Henningsen, Axel Salto, Jais Nielsen, Kay Fisker, Ebbe og Mana Sadolin, Arne Bang, Einar Utzon-Frank og Johannes C. Bjerg. Eksemplariske art déco-værker, der ikke blev vist i Paris, vil også blive udstillet.
Onsdag den 6. maj kl. 13.15-14.15.Statens Museum for Kunst
Anna Thommesen
Med billedtæppet som sit medium arbejdede Anna Thommesen i et krydsfelt mellem håndværk og billedskabelse. Udstillingen fortæller om hendes forhold til naturen og det abstrakte formsprog, som hun fastholdt gennem hele livet. Den udforsker forholdet mellem kunst og liv og går tæt på hendes kunstneriske proces, der omfattede plantefarvning og forberedelse af motiver gennem både minutiøse mønstertegninger og maleriske akvareller.
Ret til ændringer forbeholdes.
NB! Ring venligst til LOF og hør om eventuelle programændringer, hvis De ikke deltager første mødegang. Eller se ændringer på hjemmesiden: www.lofskolen.dk.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 750,00
Info
Nummer
26106Første mødegang
onsdag 28.01.2026, kl. 13.15Adresse
Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 (Indgangen)