Man kan godt være familiens kompetente projektleder, der får ros for at jonglere såvel omsorgsopgaver som hverdagspraktik og møder med fagpersoner imponerende godt – og samtidig være ved at drukne indeni…

Dette foredrag er en hudløs fortælling fra mit eget liv som mor til et barn med autisme og en indgribende søvnforstyrrelse.

Jeg sætter ord på de usynlige konsekvenser af det særlige forældreskab:
de søvnløse nætter, det konstante alarmberedskab, kampen med systemet, det tyngende ansvar og den depression, som den langvarige belastning og tabet af kontakten til mig selv til sidst udløste.

Men foredraget handler mindst lige så meget om at genvinde livet.

Om gradvist at genfinde egne behov, grænser, værdier, drømme og mål. Om at gå fra at være i konstant alarmberedskab og overlevelsesmode til at leve livet og begynde at nyde det igen.

Undervejs trækker jeg også på mine erfaringer som speciallærer og kognitiv terapeut med speciale i familier med særlige behov.

Foredraget er ikke en opskrift på det perfekte forældreskab, men en invitation til genkendelse og refleksion:
• Hvad sker der med os, når omsorgen fylder næsten alt?

• Og hvordan kan vi begynde at tage os selv med i ligningen igen?

Ikke kun for vores egen skyld, men også for at kunne blive ved med at stå stærkt i forældreskabet og have noget at give af.

Foredraget er en del af et større projekt ”Støtte til det særlige forældreskab” som er støttet af Frederiksberg kommune gennem Folkeoplysningsudvalgets udviklingspulje.