Har du fortrudt din tilmelding?
Hvis du har fortrudt din tilmelding eller du bliver forhindret i at deltage på et hold, kan afmeldingen ske indtil 7 dage før planlagt holdstart (Der gælder specielle regler for Blossom Quilt-hold, se længere nede). I tilfælde af at du ønsker at afmelde dig kontakt da venligst LOF-Skolens kontor på 45 80 67 00 eller send en mail til kontoret her. Ved senere afmelding kan deltagergebyret ikke refunderes.
Du er først frameldt et hold, når du har modtaget en bekræftelse fra LOF-Skolen på, at vi har modtaget din afmelding. OBS! Manglede betaling tolkes ikke som en afmelding.
Du kan enten lade deltagergebyret blive stående i vores system som et tilgodehavende, eller vælge at få det udbetalt. Et tilgodehavende skal bruges indenfor 3 år efter tilmeldingsdatoen. Hvis du ønsker få udbetalt dit tilgodehavende, så fratrækkes et administrationsgebyr på 100 kr.
Hvis du har betalt via en bankoverførelse, bedes du venligst oplyse dine bank-oplysninger (registreringsnummer og kontonummer) til kontoret, således at vores bogholder kan oprette en bankoverførelse. Har du betalt med dankort, vil pengene blive tilbageført til det kort, som blev brugt ved betalingen. Vi bestræber os på, at tilbageførelsen sker indenfor 10 bankdage.
Vær venligst opmærksom på, at tilmelding og betaling til foredrag og Blossom Quilt-hold er bindende.
Framelding eller ændringer af tilmeldinger til Rundvisninger skal ske senest 14 dage før datoen for rundvisningen. Herefter er tilmeldingen bindende og kan ikke ændres.
Tilmelding på et Blossom Quilt-hold
Tilmelding på et Blossom Quilt-hold er bindende. Det vil sige, at du ikke kan blive afmeldt og få pengene retur for din plads. Du må dog gerne sælge din plads til anden side, så længe du informere LOF-Skolen, samt sender følgende oplysninger om den nye kursist til LOF-Skolen: Navn, adresse, email og telefonnummer.
LOF-Skolen kan også forsøge at sælge din plads på vegne af dig, hvis du vælger det. Hvis pladsen bliver solgt til anden side, vil du få kursusgebyret retur. Hvis pladsen ikke bliver solgt, så får du desværre ikke pengene retur.
OBS! Manglende betaling er IKKE en afmelding.
OBS! Ændringer af undervisningssted og underviser samt forlængelse af kurset pga. sygdom eller lignende berettiger ikke til annullering/tilbagebetaling.
Køb af foredrag, kurser og lignende via hjemmesiden er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jvf. Forbrugeraftalelovens Kap. 4, § 18 stk. 2).