Nærgymnastik

Kurser Motion og Sundhed Nærgymnastik

Kniber det med at komme til gymnastikken - så kommer gymnastikken til dig! Nærgymnastik - er motion og samvær tæt på din bolig - forbedrer din kondition, styrke, bevægelighed og balance - gør dig bedre til at klare hverdagens gøremål - er for dig, der er ældre, mindre mobil og bor i Københavns Kommune Hvor foregår det? I beboerlokaler, i ældreboliger, på Sundhedscentre eller andre lokaler tæt på din bolig. Der vil være stole til dem, der har behov for at lave gymnastik siddende. Hvad tid? Nærgymnastikken foregår fortrinsvis i dagtimerne - 1 gang om ugen i 1½ time - så vidt muligt året rundt. Hvem underviser? Gymnastikken ledes af en underviser, der er uddannet som f.eks. fysioterapeut eller afspændingspædagog. Hvad koster det? Almenprisen er 1280 kr. for 24 mødegange. Det er 53,5 kr. per gang. Hvis du er pensionister og bosat i Københavns kommune er prisen 980 kr. for 24 mødegange. Det er kun 41 kr. per gang. Hvilket hold skal jeg vælge? LOF-Skolen har både generelle nærgymnastik-hold, som henvender sig til alle med skavanker eller handikaps, samt hold, som henvender sig til specifikke patientgrupper: - Nærgymnastik henvender sig til alle med skavanker eller handikaps. - Nærgymnastik KOL henvender sig til lungepatienter. - Nærgymnastik i højt tempo henvender sig til deltagere med begyndende demens. Alle hold er oprettede som Hensyntagende hold (-H). Det er hold, der er specielt tilrettelagt for personer, der ikke kan deltage på almindelige hold på grund af en lidelse eller et handikap. Ifølge Folkeoplysningsloven skal man skriftligt erklære sig handikappet i forhold til undervisning i det aktuelle emne, fordi der ydes særlige tilskud til disse små hold, hvor der max er 8 deltagere pr. hold, så der er tid til at tage hensyn til den enkelte deltager. Kontakt LOF-Skolen på tlf. 45 80 67 00 for yderligere oplysninger om holdene i Nærgymnastik. Hvis du synes, at der mangler et hold i det område, hvor du bor, så kontakt LOF-Skolen for at tale om muligheden for at oprette et nyt hold netop i dit nærområde.

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen

Log ind med din email