Hensynstagende undervisning
Hensyntagende undervisning på små hold
Vi tilbyder en række små hold med ’hensyntagende undervisning’ for deltagere, som er angivet med (-H). Der er max 8 deltagere på et hensyntagende hold. Holdet retter sig mod deltagere, der af hensyn til det faglige udbytte, har behov for at blive undervist på små hold. Det er specielt tilrettelagt for personer, der ikke kan deltage på almindelige hold på grund af en lidelse eller et handicap. Er du besværet af fx en dårlig ryg, gigt, bevægelseshæmmet eller lignende – eller ord-/talblind, svagsynet, svagthørende eller døv, er du velkommen på vores små hensyntagende hold.
Ifølge Folkeoplysningsloven skal alle deltagere på hensyntagende hold skrive under på, at de har behov for at deltage på et lille hold. Erklæringen (kaldes handicaperklæring) skal underskrives på første mødegang. Vi afgør ikke, om du har dette behov for hensyntagende undervisning - det gør du selv - og du underskriver på 'tro og love'. Vi gemmer erklæringen i 5 år, hvis kommunen vil se den.