Nye aktuelle kunstudstillinger - Onsdag

08_kunst_på_tværs.jpg
Helene Lykke Evers.jpg

Underviser

Helene Lykke Evers

Nye aktuelle kunstudstillinger - Onsdag

Omvisningsrækken er for dig, der glæder dig ved at opleve kunst i virkeligheden og tale om kunst i selskab med andre. Hver gang introducerer kunsthistoriker Helene Lykke Evers en aktuel udstilling og udvælger enkeltstående kunstværker, som danner afsæt for samtale og en fælles undersøgelse af kunstværkernes betydning og deres kunsthistoriske sammenhæng.

Onsdag den 16. september, kl. 13.15-14.15 Statens Museum for Kunst
Parterapi
Fire danske kunstnerduoer – Bank & Rau, Hesselholdt & Mejlvang, J&K / Janne Schäfer og Kristine Agergaard og Randi & Katrine –  viser sanselige, overraskende og inddragende kunstværker. Glæd dig til en udstilling, der humoristisk og kritisk undersøger, hvad det vil sige at være forbundet – i en tid, som kalder på fælles handling.

Mødested: Forhallen på SMK

Onsdag den 7. oktober, kl. 13.15-14.15 Øregaard Museum
Ebba Carstensen. At male ud af hovedet
Ebba Carstensen (1885–1967) er en kunstner, der i sin samtid blev hyldet som “Danmarks mest omstridte – forkætrede og beundrede – Malerinde”, og som med sin kunst og sit engagement i datidens kunstnersammenslutninger var med til at definere dansk kunst i første halvdel af 1900-tallet.

Mødested: Indgangen på Øregaard Museum

Onsdag den 21. oktober, kl. 13.15-14.15 Gammel Strand
Olivia Holm-Møller
Den danske kunstner Olivia Holm-Møller (1875-1970) er især kendt for sit ekspressive og farvestærke billedsprog med en symbolsk motivverden. Hun var en maler, der fulgte sit eget hoved og udviklede sin egen version af det abstrakte maleri på et historiske tidligt tidspunkt i dansk sammenhæng.

Mødested: Indgangen på Gammel Strand

Onsdag den 11. november, kl. 13.15-14.15 Nivaagaards Malerisamling
Christine Swane. En mangfoldig ener
Christine Swane (1876-1960) var først og fremmest maler, men også keramiker og kunsthåndværker. Udstillingen præsenterer kunstnerens virke på en måde, der lader hendes undersøgende natur og mangfoldige udtryksformer komme til deres ret.

Mødested: Butikken på Nivaagaards Malerisamling

Onsdag den 2. december, kl. 16.15-17.15 Louisiana
Remedios Varo
Louisiana præsenterer den første store udstilling i Skandinavien af den surrealistiske, spansk-mexicanske maler Remedios Varo (1908-1961). Drømme, videnskab og magi smelter sammen i hendes surrealistiske billedverden. Med en helt særlig blanding af præcision og poesi fremtryllede hun et univers, hvor mystiske musikere, excentriske videnskabsmænd, mærkelige apparater og gådefulde rejsende befolker sælsomme interiører og imaginære landskaber.

Mødested: Informationen på Louisiana

Entré til museerne er ikke inkluderet i prisen.

Ret til ændringer forbeholdes.
NB! Ring venligst til LOF og hør om eventuelle programændringer, hvis De ikke deltager første mødegang. Eller se ændringer på hjemmesiden: www.lofskolen.dk.


Indlæser frie pladser...

Betal med Bank

Priser

Almen

DKK 750,00

Info

Nummer

27105

Første mødegang

onsdag 16.09.2026, kl. 13.15 - 14.15

Sidste mødegang

onsdag 02.12.2026, kl. 16.15 - 17.15

Antal mødegange

5 mødegange

Adresse

Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307, København K (Forhallen) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk