Senioruniversitet: Forskningens Fremskridt

    Virkelighedens susbstans og egenskaber

    Naturens fundamentale substans og forunderlige egenskaber har altid vakt undren hos intellektuelle begavelser. Men hvad ved forskerne om stoffets skjulte strukturer og dets processer? Hvor tæt kan man komme til naturens godt skjulte hemmeligheder? Fremtrædende forskere og personligheder får ordet og besvarer spørgsmål. Tilrettelagt af mag.art. Bent Raymond Jørgensen.

    1/2 VIDENSKABEN ELLER VIRKELIGHEDEN?
    Bent Raymond Jørgensen, mag.art.
    Hvad er forskningens processer og principperne bag dem? Søger man sandheden om naturen eller blot en øget praktisk viden om virkeligheden og dens muligheder? Aristoteles opgav den i dybeste forstand sandhedserkendelse, men ikke den systematiske søgen efter brugbar erkendelse gennem forsøg på at karakterisere og klassificere det, som kan erkendes empirisk. Princippet om årsag og virkning blev hovedhjørnestenen i den klassiske fysik, hvor intet sker tilfældigt! Senere blev man tilfreds med kvantificering af kausalitetsprincippet. Men er naturprocesserne resultatet af tvangsmekanismer eller bare af rene tilfældigheder? Havde Kant ret, når han skrev, at vi ikke fremleder love fra naturen, men påtvinger naturen dem? Vi ser på fysikkens udvikling fra Demokrits atom-model til Holger Bech Nielsens superstrenge.

    8/2 HVILKE UDFORDRINGER STÅR FYSIKKEN OVERFOR?
    Troels C. Petersen, professor ved Niels Bohr Institutet
    Kan den eksperimentelle fysik og den teoretiske fysik levere objektive beskrivelser af naturens forunderlige virkelighed? Grundstoffernes periodesystem kan siges at have skabt orden i forståelsen af den fysisk-kemiske virkelighed på en frugtbar og brugbar måde - og det samme kan siges om den moderne partikelfysiks standardmodel, men her er der problemer med at få modellen og naturlovene til at fungere sammen. Problemerne er søgt løst ved inddragelse af begreber som mørkt stof, mørk energi, supersymmetri og ved at afvige fra den klassiske fysiks rum- og tidsdimensioner. Men er de innovative og inspirerende indfaldsvinkler i stand til at beskrive en ellers komplet uforståelig virkelighed, eller må vi nøjes med billeder, der let kan anfægtes som resultatet af spekulativ matematisk formalisme - og det uden hold i den virkelighed, som vi ellers synes at kende så godt?

    15/2 ER MENNESKET BLOT EN MOLEKYLÆR MASKINE?
    Jesper Rønager, neurolog og overlæge ved Rigshospitalets afdeling i Glostrup
    Hvem eller hvad træffer beslutningerne? Hvad er bevidsthed? Skal beslutningsprocesser og bevidsthed blot betragtes som bevægelser og bølger i fleksible strukturer. Er der mulighed for, at forskerne før eller siden vil kunne sætte lighedstegn mellem hjernens molekylære processer og personlighedens forunderlige egenskaber i form af selvforståelse, empati og humor? Eller er det rimeligt fortsat at opretholde den klassiske skelnen mellem de to menneskesyn: Mennesket i Maskinen eller Maskinen i Mennesket?  

    22/2 HVILKE ROLLER HAR VAND I LIVSPROCESSERNE?
    Henrik Georg Bohr, professor og leder af Center for Kvanteprotein, DTU
    Med udgangspunkt i kvantemekanikkens specielle tilgang til virkeligheden har moderne forskere undersøgt de molekylære biofysiske processer med inspirerende resultater. Mange anser det for en umulig opgave at forene den fysisk-kemisk virkelighed med den mentale bevidsthed og dens beslutninger, for kan det hele blot reduceres ned til fysiske og kemiske formler? Ligger det hele gemt i proteinernes komplekse natur? Det mirakuløse og dog helt naturlige fænomen, som vi kalder liv, kan ses fra flere synsvinkler eller analyseniveauer, men skabes livsprocesserne af molekylære maskiner? Hvilken rolle spiller vandet for livets proces?

    1/3 ER NATURENS LOVE MATEMATISKE OG LOGISKE?
    Hans Ramløv, professor, Institut for Naturvidenskab og Miljø,  RUC
    Matematik siges at være naturens sprog, men er vi kommet videre i evnen til at forklare det uforklarlige? Men er vi i stand til at forene de fysiske, kemiske og biologisk forskning, så vi kan forstå livsprocesserne matematisk-mekanisk? Eller skal vi erkende, at dette ikke lader sig gøre, fordi det bygger på falske illusioner vedr. naturens egenskaber og forskningens evne til at fatte det, som foregår? Niels Bohrs far var biolog, og det bidrog til at vække interesse hos Niels Bohr og mange andre fysiske forskere at forstå vejen fra det fysiske til det biologiske. Men hvor langt er vi nået? Er der udsigt til fremgang med at forene det biologiske med det fysisk-kemiske?

    8/3 KAN KAOS-TEORIERNE FORUDSIGE FREMTIDEN?
    Mogens Høgh Jensen, professor Niels Bohr Institutet
    Det har altid været menneskets mål, at hvis man ikke kunne beherske de fremtidige forhold, så i det mindste at forudse dem, så man kunne træffe passende forholds¬regler for at modvirke uønskede udviklingstendenser. Der er naturligvis et fundamentalt modsætningsforhold mellem virkelighedens kompleksitet og videnskabens modeller af virkeligheden, men uden teorier og modeller arbejder vi helt i blinde. Er kaosteorierne anvendelig til måling af fremtidige forhold, som vejret og aktiekurserne? Vi ser på baggrunden for kaos-teorierne og deres anvendelighed til at beskrive en kompliceret virkelighed med modeller, der søger at indfange det absolut umulige!

    15/3 ER DER EN LOV OM INTUITIV INTELLIGENS?
    Rikke Topp Petersen, leder af House of Insights
    Vi lever i en tid med mange alvorlige udfordringer. Det gælder om at nå det ultimative i en tid, hvor der også er enorme muligheder for dem, der tør og vil udnytte dem. Regler for topledelse under forandringsprocesser er relevante i forretningsverdenen og i den personlige dagligdag. Men hvilke redskaber er tilgængelige for os i en tid, hvor så meget er under forandring - både i samfundet og i dit liv? Har du lyst til at gøre noget, som du slet ikke troede var muligt? Her fås inspiration til at komme videre! Hvordan kan positive følelser omdannes til konkrete handlinger og resultater til gavn for dig selv og dine omgivelser?

    22/3 KAN FYSIKKENS FILOSOFI FATTES?
    Erland R. Andersen, formand for DFKF København/Sjælland
    Fysikkens filosofi fremlægger de grundlæggende principper i den komplicerede natur, som forskerne er kommet frem til, og som ofte er meget vanskelige at få styr på. Men der er også fokus på, hvordan fysikkens forskere er kommet frem til deres fantastiske viden: Var det resultatet af en række systematiske og objektive indsamlinger af data? Eller var det tilfældige og intuitive opdagelser af naturens godt skjulte sandheder, som gjorde udslaget? Hvordan kunne et lille land som Danmark i den grad bidrage til fysikkens fremskridt, således som det skete med Tycho Brahe, Ole Rømer, H.C. Ørsted og Niels Bohr? Vil det også kunne ske i fremtiden?

    Nummer
    22002 - Senioruniversitet: Forskningens Fremskridt
    Første mødegang
    tirsdag den 01.02.22 kl. 18:00 - 20:00
    Adresse

    Rønnebærhus Aktivitetscenter, Rønnebærvej 15, 2840 Holte

    Se på kort

    Mødegange
    8
    Pris
    Almen
    DKK 1200,00
    tirsdag den 01.02.22

    Kl. 18:00 - 20:00

    Bent Raymond Jørgensen

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 08.02.22

    Kl. 18:00 - 20:00

    Troels Christian Petersen

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 15.02.22

    Kl. 18:00 - 20:00

    Jesper Rønager

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 22.02.22

    Kl. 18:00 - 20:00

    Henrik Georg Bohr

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 01.03.22

    Kl. 18:00 - 20:00

    Hans Ramløv

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 08.03.22

    Kl. 18:00 - 20:00

    Mogens Høgh Jensen

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 15.03.22

    Kl. 18:00 - 20:00

    Rikke Topp Petersen

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 22.03.22

    Kl. 18:00 - 20:00

    Erland R. Andersen

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort