Information om LOF-Skolen

Telefontid mandag - torsdag kl. 10.00 - 12.00

CVR-nummer: 85178512, LOF-Skolen, Øverødvej 246B, 2840 Holte

LOF-Skolen er en offentlig godkendt, folkeoplysende forening. Foreningen er almenvelgørende og non-profit. LOF-Skolen er godkendt som aftenskole i følgende kommuner: RUDERSDAL - LYNGBY - GENTOFTE - BALLERUP - FURESØ – KØBENHAVN- FREDERIKSBERG.

Vi har et bredt udvalg af undervisning og oplysning samt kulturelle og debatskabende aktiviteter. Har du ideer eller forbedringsforslag er du altid velkommen til at kontakte os.

Forbehold for fejl
Vi arbejder hårdt på at undgå fejl - så kan det desværre ske. Derfor tager vi forbehold for fejl i information, priser, ændrede regler for offentlige tilskud samt manglende oplysninger, aflysninger, lærerskift, kommunale lokalers standard og udstyr, samt ændring af undervisningstid eller sted.

Force majour
Hvis der efter tilmelding og inden et kursus afsluttes, opstår en situation, som LOF-Skolen ikke har kontrol over eller har kunnet forudsige, fralægger LOF-Skolen sig ansvaret for kursets hele eller delvise gennemførelse. Kan en situation henføres under begrebet force majeure, vil der ikke ske tilbagebetaling for ikke-gennemført undervisning.

Vi vil naturligvis altid tilstræbe at gennemføre undervisningen på anden måde.

Undervisningssteder
Vi benytter såvel kommunale og private lokaler samt naturen til vores aktiviteter. Sted vil fremgå af hjemmesiden og din tilmeldingsmail. Der kan forekomme ændringer ift. først planlagte undervisningssted.

LOF-Skolen har fælles administration med Familieskolen.

LOF-Skolens kurser og aktiviteter er åbne for alle uanset alder og adresse.