Virkelighedens Vidunderlige Processer og Principper!

    Senioruniversitetet

    Hvad er virkelighedens styrende processer, og hvilke principper ligger bag dem? Vi lever i en fantastisk fysisk verden, men hvordan skelner forskerne mellem de usandsynlige og det usædvanlige, når de leder efter bæredygtige forklaringer vedrørende de klassiske og helt centrale spørgsmål: Hvordan opstod universet fra ingenting og blev til alt det, som vi kan erkende empirisk? Hvordan bliver dødt stof til levende stof? Hvordan opstår bevidsthed? Hvordan skelner forskerne mellem sandhed og vildfarelse? Fremtrædende forskere og personligheder får ordet og besvarer spørgsmål. Tilrettelagt af mag.art. Bent Raymond Jørgensen.

    7/2 HVORDAN OPSTÅR VISIONER OM VIRKELIGHEDEN?
    Bent Raymond Jørgensen, mag.art.
    Naturens processer skaber stoffets substans, struktur og systemer, og dermed også rammerne for sindets og samfundets processer - men hvordan sker det mere konkret? Hvad kan forskerne vide om naturens virkelig egenskaber og deres oprindelse, som dybest set ligger skjult for vores sanser? Kan bevidsthedens netværk i menneskets hjerne sammenlignes med computernes netværk?

    14/2 HAR VI DEN PERFEKTE VIDEN OM NATURENS LOVE?
    Mathias Luidor Heltberg, Niels Bohr Institutet
    Hvordan foregår den fysiske forskning i praksis? Findes der en helt perfekt guide til at forstå Universets Love - eller et det blot noget, som forskerne bilder sig ind? Er det matematiske sprog nøglen til at finde ud af virkelighedens vidunderlige verden med dens principper og processer i deres dybeste kerne? Findes kvantepartikler også i den klassiske virkelighed - eller er de blot illustrationer af en skjult videnskabelig verden? Kan vi stole på partikelfysikkens Standardmodel? Hvordan skal vi forholde os til begreber som kvantefelt teori?

    21/2 HVORDAN OPSTÅR HJERNENS NEURALE NETVÆRK?
    Jesper Rønager, neurolog og overlæge ved Rigshospitalets afdeling i Glostrup
    Hvad er et menneske? Det kan være nærliggende at sammenligne computerens og menneskets neurale netværk, men kan det bidrag til en forståelse af beslutningsprocesserne og begreber som bevidsthed? Hvordan forbindes hjernens biofysiske processer med personlighedens mere eller mindre bevidste beslutninger? Kan mono-materialisters forsøg på at forene hjernens molekylære processer og personlighedens forunderlige egenskaber i form af selvforståelse, empati og humor blive en succes? Eller skal der fortsat skelnes mellem personligheden og dens hjerne?

    28/2 HVORDAN FOREGÅR TINGENE PÅ CELLENIVEAU?
    Finn E. Olsen. civilingeniør
    Nervesystemet, som består af hjernen, rygmarven og det perifere nervesystem, har set fra et menneskeligt perspektiv til opgave at træffe beslutninger og udfører handlinger, som skal sikre, at hele organismen opnår de bedst mulige livsvilkår, baseret på en forståelse af omgivelserne og egen situation. Har kraftforskningen kastet nyt lys over livsprocessernes og deres forudsætninger? Indeholder menneskets hjerne noget, der kan sammenlignes med en kvantecomputer? Hvad er en kvantecomputer?

    7/3 HVILKE ROLLER SPILLER VANDET FOR LIVSPROCESSERNE?
    Henrik Georg Bohr, biofysikker, tidl. professor på DTU
    Vand skal ses som et livgivende medie, som fremmer kommunikationen mellem proteinerne og bio-molekylerne. Her ses på de grundlæggende livsprocesser ud fra en molekylær-biofysisk synsvinkel og vægt på de molekylære og biofysiske maskiner. Der ses både på det molekylære og på det fantastiske liv i de selvstændige celler, der dog skal have energi udefra. Her hjælpe vandet også med at uddrage energi!

    14/3 PÅVIRKER KLIMAET DE MOLEKYLÆRE FOR LIVSPROCESSER?
    Hans Ramløv, professor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC
    Livets kompleksitet kan på mange måder forklares ved det processer, hvori vand indgår. Men hvordan har livet tilpasset sig temperatursvingningerne i naturen? Er vi ved at forstå vejen fra det fysisk-kemiske til det biologiske? Er der udsigt til fremgang i forståelsen af virkelighedens fantastiske natur? Hvilken rolle spiller antifryseproteinerne? Hvor findes de mere konkret, og hvad er deres struktur? Hvordan opstod de, og hvordan udvikledes deres rolle i livsprocesserne evolutionært?

    21/3 HVORDAN SKABES BEVIDSTHED I HJERNEN?
    Palle R. Jensen, opfinder og elektroingeniør fra DTU
    Bevidsthed er et centralt nøglebegreb i forsøget på at forstå mennesket. En ny teori bag dette fænomen har vakt interesse og begejstring. En "Generator loop" mellem et antal neuroner kan skabe den fornemmelse, som  vi kalder bevidsthed. Herved adskiller hjernen sig fundamentalt fra en computer, hvor denne form for aktivitet ville være katastrofal. Foredraget vil belyse baggrunden for disse tanker og give et indblik i opfinderens brogede univers.

    28/3 ER MATEMATIKKEN NATURENS EGET SPROG?
    Peter Pruzan, professor emeritus CBS
    Er matematik naturens eget sprog, som vi opdager og udnytter til at forstå virkeligheden i dens forunderlige kompleksitet? Eller er matematik et menneskeskabt produkt, som matematikkere har opfundet? Hvad er forholdet mellem matematikken og den virkelige verden? Er universet opstået som en nødvendighed, eller er universet blot resultatet af tilfældigheder? Er vi i stand til  Kan naturlovene reduceres til matematiske formler.

    4/4 STADIER PÅ LIVETS VEJ OG EN SJÆL EFTER DØDEN!
    Rikke Topp Petersen, leder af House of Insights
    Den klassiske litteratur har givet inspiration til at forstå livets og dets mangfoldigheder af muligheder. Søren Kierkegaard og Johan Ludvig Heiberg bidrog til at gøre op med livet set som materielt eller åndeligt. De anvendte helt andre måder at betragte naturen, livet og mennesket på,
    Hvilke forestillinger har man gennem årene gjort vedr. hvad der konkret sker efter dette liv? Er der noget relevant at hente hos klassikerne? Hvilke forestillinger havde Freud og Jung om livet og dets muligheder? Hvilke modeller er tilgængelige og anvendelige i den moderne teknologiske og digitaliserede virkelighed, som det moderne menneske oplever til hverdag?

    Nummer
    23002 - Virkelighedens Vidunderlige Processer og Principper!
    Første mødegang
    tirsdag den 07.02.23 kl. 18:00 - 20:00
    Adresse

    Rønnebærhus Aktivitetscenter, Rønnebærvej 15, 2840 Holte

    Se på kort

    Mødegange
    9
    Pris
    Almen
    DKK 1350,00
    tirsdag den 07.02.23

    Kl. 18:00 - 20:00

    Bent Raymond Jørgensen

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 14.02.23

    Kl. 18:00 - 20:00

    Mathias Luidor Heltberg

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 21.02.23

    Kl. 18:00 - 20:00

    Jesper Rønager

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 28.02.23

    Kl. 18:00 - 20:00

    Finn E. Olsen

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 07.03.23

    Kl. 18:00 - 20:00

    Henrik Georg Bohr

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 14.03.23

    Kl. 18:00 - 20:00

    Hans Ramløv

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 21.03.23

    Kl. 18:00 - 20:00

    Palle R. Jensen

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 28.03.23

    Kl. 18:00 - 20:00

    Peter Pruzan

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort

    tirsdag den 04.04.23

    Kl. 18:00 - 20:00

    Rikke Topp Petersen

    Rønnebærvej 15, 2840 (Caféen)

    Se på kort