• Lene Press

    Beklædningsdesigner fra Kunstindustriskolen (Danmarks Designskole). Har arbejdet i beklædningsindustrien i en årrække - dels eget firma, dels kollektioner og modeller for en række virksomheder, og har de sidste 40 år arbejdet fuld tid med undervisning af lærere (VUC, højskoler, mv), studerende (Design- og Syskolen, Københavns Erhvervs akademi) og kreative mennesker indenfor fritidsundervisningen. Etablerede Design- og Syskolen i 1986, og har været leder af skolen siden 1994.


    Har opdateret viden og underviser i alt relevant: Design, mønsterkonstruktion efter mål, modeludvikling, tilskæring, syning og fremstilling af alle former for beklædning til alle størrelser fra 0 - 90 år: undertøj, lingeri, bodyer, alt i børnetøj, skjorter, kjoler, overdele, nederdele, bukser, jakker, frakker, regntøj, tilbehør og tasker mv. Hertil materialer, brug af symaskiner, overlockere, coverlockere, cuttere og tilbehør mv.


    Har fingeren på den europæiske modeudvikling og trends, og har den erfaring, der er nødvendig ved re-design, materiale genbrug og bæredygtig beklædning.


    Er kreativ, idérig og aktiv, en god pædagog, og har undervisningserfaring med alle slags mennesker. Har pt. tilbud indenfor fritidsundervisning - dag, aftener og weekender.
    Se mere på www.lenepress.dk

Kend din overlocker

Begyndere og øvede

Lær hvordan du som nybegynder får glæde af din overlocker - eller lær hvad maskinen kan før du køber den.

Vi kommer blandt andet igennem:
- Trådning
- Indstilling af overlockeren
- Differentialtransport
- Skærebredde
- Kædefinger
- Afprøvning af standardudstyr
- Syprøver på sømme,
- Gennemgang af de vigtigste trykfødder, tilbehør og muligheder.

Du lærer desuden endehæftninger, hjørner, kanter, rundinger, valg af tråd, syning med forskellige tråde i forskellige stoffer.

Du kan medbring din overlocker, eller du kan låne én på kurset (Vi har to styk).
Har du særlige udfordringer med overlockersyning  - så ser vi på dem.

Der er en materialeudgift til stof til syprøver, tråde, elastiske tråde, dekorationstråde og kopier på 100 kr. pr. deltager. Den betales til læreren ved kursusstart.

Deltagerne modtager en indkaldelse med praktiske oplysninger, samt hvad de skal medbringe, en uge før kursusstart.

Praktisk info

OBS! Der er en materialeudgift 100 kr. pr. deltager. Den betales til læreren ved kursusstart.
Nummer
23676 - Kend din overlocker
Første mødegang
lørdag den 28.01.23 kl. 09:00 - 16:00
Undervisere
Adresse

Farum Kulturhus, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 420,00
lørdag den 28.01.23

Kl. 09:00 - 16:00

Lene Press

Stavnsholtvej 3, 3520 (LOF lokale, 24,2)

Se på kort