Kurser, Foredrag og Oplevelser
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte
LOF på FacebookJeg hedder Teresa Alcacio og er født i Leon, midt i Mexico. Jeg flyttede til Holland for 12 år siden og har dér arbejdet som spansklærer på Groningen Universitetet. Nu er jeg flyttet til Danmark, hvor jeg bor sammen med min danske mand. Jeg er MA i Litteraturvidenskab og sprogundervisning.
Jeg har altid ønsket at bidrage til at sprede viden om den spansktalende verden, kulturen og sproget, derfor bestemte jeg mig for at blive spansklærer. Jeg har besøt mange byer i Spanien, bl.a. Madrid, Toledo, Barcelona, Valencia, Malaga og mange flere, og jeg kender til forskellige aspekter af livet og kulturen i de latinamerikanske lande som Costa Rica, Nicaragua, Colombia, Peru, Chile, Cuba, Ecuador og Argentina.
Jeg har et ganske godt kendskab til Danmark og dansk kultur, fordi jeg i 2010 fik mulighed for et praktikophold på Den Mexicanske Ambassade i København, og samme år fik jeg et stipendium til at gennemføre et kursus i dansk sprog og kultur. Jeg har også arbejdet i Danmark som sproglærer på Københavns Universitet, bl. a. som gæstelærer på CIP (Center for Internationalisering og Parallelsproglighed), hvor jeg hjalp med at undervise på afdelingen for Spansk og Italiensk (Institut for Engelsk, Germansk og Romansk).
Spansk om formiddagen - her kan du lære spansk i ro og mag.
Lær spansk, så du kan klare dig i små situationer på spansk på din næste rejse til et spansktalende land.
Du lærer at klare dig i helt enkle situationer, når du eksempelvis skal:
- Fortælle om dine og andres personlige præferencer.
- Spørge og tale om priser og betalingsform.
- Købe ind og tale om indkøbsvaner.
- Fortælle om dine og andres daglige aktiviteter.
- Læse om hvordan spanierne holder ferie og deres indkøbsvaner
Du får fra starten et godt ordforråd, som du kan bruge med det samme i mange forskellige situationer. Du lærer den mest grundlæggende grammatik gennem øvelser og sproglige opgaver.
For hvert kapitel i undervisningsmaterialet arbejder vi med:
- en introduktion med en video, korte dialoger og det vigtigste ordforråd.
- små tekster, der giver dig informationer om Spanien og Latinamerika.
- grammatikemner, fx om bøjning og anvendelse af udsagnsord i nutid og verber som gustar (at kunne lide).
- øvelser, hvor du arbejder med ordforråd og lærer at anvende sproget.
- afsluttende opgaver.
Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.
Vi kommer så langt, vi kan, på spansk, og efter behov gennemgår vi grammatikken på dansk.
Undervisningsmateriale:
Undervisningsmaterialet er Gente Hoy 1 (kapitel 3-4) grundbog ISBN 9788415620785 og øvebog ISBN 9788415620792, som kan købes www.academicbooks.dk eller på www.difusion.com
Niveau
A1.2 Spansk - for seniorer på begynderniveau er for dig, der kan noget spansk i forvejen, eller som gennem et meget kortvarigt ophold i et spansktalende land har fået et lille indblik i sproget.
På kurset møder du typisk mennesker, der rejser eller har planer om at rejse til Latinamerika eller Spanien, har spansktalende familie eller partner, folk, der interesserer sig for sprog, er optaget af kultur og samfundsspørgsmål eller blot vil lære spansk. Vores kursister har et højt fremmøde og er meget optaget af at lære spansk i en god atmosfære, hvor der er let til smil, hvis grammatikken eller udtalen driller.
Annullering eller overflytning til andet hold.
Du kan annullere din tilmelding op til en uge, før dit kursus starter. Herefter er din tilmelding bindende.
Se alle betingelser på vores hjemmeside http://lofskolen.dk/information/afmelding/.
Farum Kulturhus, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum