Kurser, Foredrag og Oplevelser
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte
LOF på FacebookEn rundvisning på Københavns Politigård indeholder både  arkitektoniske og historiske fortællinger. Rundvisningen indeholder bl.a. den  ikoniske runde gård, som slet ikke skulle have været rund og den firkantede  gård, der i dag er mest kendt som mindegården. Alle rundvisningerne bliver  varetaget af nuværende eller tidligere politifolk. De har mange godt historier  om arbejdet på Politigården. Det er dog ikke alle historier, som er lige egnede  for børn.
Københavns Politigård er hovedsæde for Politiet og derfor kan  der opstå situationer, hvor aflysning finder sted med kort varsel. 
Vi  henstiller til, at man som deltager i rundvisning på Københavns Politigård  respekterer Politigården som en arbejdsplads og udviser passende adfærd.  
Det er IKKE tilladt at medbringe store tasker på rundvisningen og at  parkere langs Politigården. 
Af sikkerhedsmæssige årsager skal alle  deltageres navn og adresse oplyses til politiet forud for rundvisningen. Alle  deltagere skal have adresse i Danmark. 
OBS: Ved tilmelding af flere personer på samme tid, skal der  opgives navn, adresse, telefonnummer samt email-adresse på samtlige  personer. Det ikke er muligt at ændre i navne på deltagere, senere end en uge  før rundvisningen.
Det er vigtigt at skrive sig på venteliste ved fyldt  hold, da vi opretter nye rundvisninger i takt med, at ventelisten er stor nok.  
HUSK: At medbringe gyldigt billede-id (kørekort eller pas), da det skal fremvises ved indgangen til Politigården.
MØDESTED: Indgangen til Politigården ved  Polititorvet.
LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: oplevdanmark
OBS: Omviserne på Politigården har så mange gode historier, at de har tendens til at brede sig ud over de to planlagte to timer. Du bedes derfor forberede dig på, at rundvisningen godt kan tage længere tid (ml. 30-60 min) end planlagt.
En del af rundvisningen foregår udefor, så klæd dig på efter vejret.
MØDETID
og STED: Mødetiden er senest 10 minutter før rundvisningens start foran hovedindgangen til Politigården ud mod
Polititorvet. Rundviserne vil komme ud og hente dig. 
Kom gerne i god tid.
Københavns Politigård, Politigården, 1567 København V