@Per Munkgaard Thorsen/Arkitekturbilleder.dk

    Rundvisning i Vilhelm Lauritzen Terminalen

    Kom med når vi byder indenfor i arkitekt Vilhelm Lauritzens terminal opført i 1939.
    Lufthavnsterminalen anses for et hovedværk i den nordiske funktionalisme og internationale modernisme. Terminalen var Københavns Lufthavns første egentlige passagerterminal, der var i brug fra 1939 til indvielsen af den nuværende Terminal 2 i 1960.

    I 1990érne blev det klart, at Vilhelm Lauritzens 110 meter lange og 2240 tons tunge terminal lå i vejen, da Københavns Lufthavn havde vokseværk. Terminalen skulle derfor enten rives ned eller flyttes.

    Det endte i 1999 med et stort projekt, som udover en flytning af bygningen på 3,8 kilometer hen over startbanerne også medførte en 180 graders rotation i forhold til terminalens tidligere orientering.

    Samtidig blev bygningen renoveret og restaurereret med udgangspunkt i de oprindelige tegninger, så den blev ført tilbage til sit originale udtryk

    I 2000 genåbnede terminalen. Den er i dag fredet og benyttes bl.a. til modtagelse af særlige gæster i lufthavnen som f.eks. statsoverhoveder.

    På rundvisningen ser vi på arkitekturen, hører historie, anekdoter og fortællinger om lufthavnen og bygningen.

    Ordensbestemmelser
    Lufthavnens ordensbestemmelser er også gældende for besøgende på lufthavnen område herunder skal der fremhæves, at foto og filmoptagelser kun er tilladt til privat brug. Alle henvendelser og påbud fra myndighederne i lufthavnen, herunder guiden, skal efterkommes.

    Rygning er ikke tilladt.

    Hvis trafikale eller andre forhold gør det nødvendigt, vil besøget uden varsel kunne afbrydes af Københavns Lufthavne A/S.

    Ligeledes kan Københavns Lufthavne A/S stoppe besøget, hvis de generelle bestemmelser eller påbud ikke overholdes.

    LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: oplevdanmark

    Praktisk info

    OBS! Der er fri parkering foran bygningen.

    Nummer
    25272 - Rundvisning i Vilhelm Lauritzen Terminalen
    Første mødegang
    lørdag den 31.05.25 kl. 12:30 - 13:30
    Adresse

    Vilhelm Lauritzens Terminalen, Vilhelm Lautitzens alle 1-3, 2770 Kastrup

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Rundvisning
    DKK 175,00
    lørdag den 31.05.25

    Kl. 12:30 - 13:30

    Guide fra Københavns Lufthavn

    Vilhelm Lautitzens alle 1-3, 2770 (Indgang)

    Se på kort