Kurser, Foredrag og Oplevelser
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte
LOF på FacebookKunstformidler Helene Lykke Evers er mag.art. i kunsthistorie og storforbruger af museale kunstoplevelser, som hun gerne deler med andre.
Hun har de seneste 10 år arbejdet som formidler og underviser ved flere forskellige museer og folkeoplysningsskoler i hele landet, samt på Folkeuniversitetet i København. Hendes stil er både informativ og underholdende, og det er hendes klare overbevisning, at kunst skal opleves i virkeligheden og helst i selskab med andre.
Fredag den 21. marts, kl. 10-12
Bloomsbury-gruppen, 06.03. - 10.08.2025, Nivaagaards Malerisamling
For første gang i Danmark viser vi på Nivaagaards Malerisamling en udstilling med den engelske Bloomsbury-gruppe.
Gruppen manifesterede sig som en stærk faktor i det kunstneriske og intellektuelle liv i England i begyndelsen af 1900-tallet og er kendt for sine radikale holdninger, antiautoritære livsanskuelse og en for samtiden grænseoverskridende livsstil.
Fællesskabet tog sin begyndelse i 1904 ved ugentlige diskussionsaftener hos søstrene Virginia og Vanessa Stephen, siden kendt som forfatteren Virginia Woolf (1882-1941) og maleren Vanessa Bell (1879-1961). Navnet ’Bloomsbury’ refererer til det kvarter i London, hvor Vanessa og Virginia bosatte sig sammen med deres to brødre efter faderen, litteraturkritikeren Leslie Stephens død i 1904.
Fredag den 11. april, kl. 10-12
Hos mig – skagensmaleren Viggo Johansen, 07.02. – 25.05.2025, Hirschsprungske Samling
Viggo Johansen (1851-1935) var en anderledes skagensmaler. I sin samtid fik han tilnavnet ’hjemmets maler’, fordi ingen mandlig kunstner malede motiver fra hjemmets stuer og familiens skød så nært og intimt som han. Hans private hjem dannede rammen om aftenselskaber med tidens vigtige kulturpersoner, der var en del af hans store netværk. Han gjorde sin hustru, Martha Johansen, og deres seks børn til sit hovedmotiv.
Udstillingen på Den Hirschsprungske Samling præsenterer en vigtig men for mange mindre kendt kunstner, der var en del af kunstnerkolonien i Skagen.
Fredag den 9. maj, kl. 10-12
Michelangelo, 29. 03. 2025 - 31. 08. 2025, SMK
Han malede loftet i det Sixtinske Kapel og designede kuplen på Peterskirken i Rom, men først og fremmest så han sig selv som billedhugger. I foråret 2025 stiller SMK skarpt på en af den vestlige kunsts mest berømte skikkelser med udstillingen om Michelangelo Buonarroti (1475-1564).
I udstillingen sammenstiller SMK sin egen store samling af historiske afstøbninger af Michelangelos skulpturer med helt nye 3D-printede gengivelser af højeste kvalitet. Vær med, når SMK udfolder Michelangelos liv og kunst gennem nærstudier af skulpturerne og sætter fokus på det komplekse forhold mellem original og reproduktion i den digitale tidsalder.
LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: oplevdanmark
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte