Undervisning på små hold

Hensyntagende hold og handikapundervisning

Hold angivet med (-H) er små hold, der oprettes for deltagere, der af hensyn til det faglige udbytte, har behov for at blive undervist på små hold. Det er specielt tilrettelagt for personer, der ikke kan deltage på almindelige hold på grund af en lidelse eller et handicap. Ifølge Folkeoplysningsloven skal man skriftligt erklære sig handicappet i forhold til det aktuelle emne, fordi der ydes særlige tilskud til disse små hold. En tro- og love-erklæring udleveres af underviseren. Den skal afleveres underskrevet til underviseren senest tredje mødegang. Vi gemmer erklæringen, hvis kommunen vil se den.